PrintForside

 
 

Gundestrupkarret

 
 
En forårsdag i 1891 blev der gravet tørv i Rævemosen nær landsbyen Gundestrup. Tørven skulle bruges som brændsel. Pludselig stødte karlen Jens Sørensen spaden på noget hårdt og skinnende. Det viste sig at være underdelen af et stort sølvkar. Deri lå flere firkantede sølvplader og en rund sølvplade udsmykket med forunderlige og mystiske figurer. Gundestrupkarret var fundet!

Fundet er et af de mest betydningsfulde fra Europas jernalder. Det var man klar over lige fra starten, hvorfor karret hurtigt blev sendt til Nationalmuseet (dengang Oldnordisk Museum).       

Det verdensberømte kar rummer mange gåder. I tidens løb har utallige forskere, både danske og udenlandske, arbejdet med at løse dem. Ved at klikke dig gennem denne historie kan du få et indblik i nogle af de spørgsmål, som forskerne har arbejdet med.




Gundestrupkarret er 2100 år gammelt. Det er mere end 2 m i omkreds og vejer næsten 9 kg. Det originale kar kan ses på Nationalmuseet, mens både Museumscenter Aars, Moesgård Museum og Det Franske Nationalmuseum har fremragende kopier i deres udstillinger.
side 1 af 5  

sitelist.html