PrintForside
 


 Gundestrupkarret


 
 

Kontakt med fremmede egne

 
 
I jernalderen blev der flere mennesker. De begyndte at bygge hegn uden om deres gårde og rundt om hele landsbyen. De kraftige hegn tyder på, at det var blevet mere urolige tider, og at folk nu fandt det mere vigtigt at markere deres ejendomsret.




Borremoselandsbyen

I Vesthimmerland lå der en del landsbyer. En af dem er særlig spændende. Den lå ude midt i Borremosen omgivet af en bred voldgrav, der var fyldt op med vand.

Landsbyen bestod af omkring 8-12 huse. For at komme derud måtte man følge en stenbelagt vej gennem mosen. Omkring gårdene var der opsat hegn. Det var noget nyt, der fortæller os, at folk var begyndt at finde det vigtigt at markere deres "ejendom".

Men beboerne i landsbyen synes åbenbart ikke, at det var nok. I bunden af voldgraven satte de en masse små spidse træstokke, der skulle gennembore fødderen på dem, der forsøgte at trænge ind i landsbyen. Af jorden fra voldgraven byggede man en høj vold om landsbyen. Menneskerne i Borremosen var åbenbart bange for uønskede gæster!

Sådan ser landsbyen ud, hvis du besøger den i dag:




Kontakt med Sydeuropa

Der er mange fund, der viser, at folk i Himmerland havde kontakt med fremmede egne, enten gennem handel eller krigstogter. Gennem denne kontakt fik man kendskab til mange teknikker, som man ikke havde set før.

For det meste handlede man ved at bytte varer med hinanden, for man havde nemlig ingen mønter. Nu og da fik man kontakt med handelsfolk fra syd, og her kunne man se det romerske møntsystem.

Guldringen ligner et arbånd til et lille barn og kan ses i museets udstilling

Denne guldring er fundet ved Hessel på Lovns halvøen i Vesthimmerland og stammer sandsynligvis fra Sydeuropa. Her betalte folk gerne med guld og sølv for at slippe for angreb fra de barbariske folk fra norden.

Guldringen var oprindelig en stor halskæde, men blev klippet over og rullet sammen, så den nu nærmest ligner et armbånd. På denne måde har ejermanden let kunne klippe et stykke guld af og bruge det som betaling.


Gundestrupkarret

Et andet tydeligt eksempel på kontakt med Sydeuropa er Gundestrupkarret. Det blev fremstillet helt i det område vi i dag kalder Bulgarien. Vi ved ikke, hvordan karret er kommet herop. Måske var det en venskabsgave fra en høvding til en anden. Det kan også være stjålet på et krigstogt og ofret til guderne i mosen som tak, for at alt gik godt i det fremmede.  

             


 

sitelist.html