PrintForside

 
 

Skoven fældes

 
 
Klimaet i jernalderen var nogenlunde som i dag. Danmark var i begyndelsen af jernalderen stadig dækket af store skove og øde områder, hvor der ikke boede mennesker.

Efterhånden kom der flere mennesker til. Og så kom der også flere og flere gårde og landsbyer. Menneskene fik nu brug for mere landbrugsjord, så der var mad nok til alle. Derfor fældede man mere skov.

Træet fra skoven brugte man til hegn, brændsel, husbyggeri, både, redskaber, buer, spyd og mange andre ting.

I jernalderen blev naturen efterhånden udnyttet til det yderste, og landskabet ændrede udseende. Nu var der blevet mindre skov og flere marker. Nogen steder blev Danmark næsten helt uden skov!

I Vestjylland og Himmerland blev der fældet så mange træer, at der opstod store heder, som var et godt sted for landsbyens dyr at græsse. I disse gamle heder finder vi spor af landsbyer og veje, som lå der for 2000 år siden.


 


  

sitelist.html