Et barneskelet fra Næsby

Det er meget sjældent, arkæologerne finder barnegrave fra oldtiden. Det kan der være flere forklaringer på.

Børns knogler er mindre end voksnes, og især helt små børns knogler vil derfor ofte forsvinde hurtigt i forhold til voksnes. En anden forklaring kan være, at børnene normalt slet ikke blev begravet ligesom voksne. Hvorfor er en gåde.
Måske blev de ikke regnet som rigtige medlemmer af samfundet, før de havde gennemgået en slags ”indvielse” og regnet for voksne? Eller før man havde set, om de overlevede barndommen? Mange børn døde dengang på grund af sygdom eller sult. De få barnegrave, som er udgravet, kan rumme resterne af børn, som havde en særlig status; børn som var udvalgt til at indtage en særlig plads i samfundet.

Ved Næsby udgravede museet i 2001 resterne af en usædvanlig gravhøj, som virkelig fik dem til at spærre øjnene op. Ved hjælp af keramik er den dateret til bondestenalderen, ca. 2.400 f.Kr. (Enkeltgravskultur).

Gravhøjen viste sig at indeholde flere barnegrave, hvoraf én skiller sig særligt ud: I centrum af højen var bygget en fin lille stensat grav, som viste sig at indeholde resterne af et  barn. Graven var omhyggeligt anlagt; der var virkelig draget omsorg for den døde. Der er ingen tvivl om, at denne barnegrav var årsag til, at der i det hele taget blev anlagt en gravhøj. De øvrige grave kom til sidenhen.

Skelettet i den centrale grav var usædvanlig velbevaret og kunne undersøges af en antropolog. Hun kunne fortælle, at der er tale om et spædbarn, som har været omkring et halvt år gammelt, da det døde. I graven fandtes små ravperler, som sikkert har været syet på den dragt eller det klæde, barnet har været svøbt i.