I jernalderen skulle alle passe deres marker og husdyr for at få mad. Men i de fleste landsbyer boede der sikkert flere, der var særlig gode til de mere krævende håndværk.
Man var selvforsynende. Det vil sige, at folk selv dyrkede alt hvad de skulle bruge. Man var meget dygtig til at finde både mad og materialer i naturen. Materialerne blev brugt til at lave redskaber, klæder og huse af. Ellers byttede man sig frem til de ting, som man ikke selv kunne lave eller finde. Smedning
Smeden lavede de redskaber, der skulle bruges til at fælde træer, høstes korn eller skære med. Hvis han var rigtig dygtig, kunne han også lave våben og smykker.
Jern var en meget kostbar vare at fremstille og eje. Det krævede et stort arbejde og meget træ og myremalm.
For at lave to sværd og nogle knivsblade, skulle der bruges et kilo jern. Og for at få et kilo jern skulle man bruge mindst 1000 kilo træ!
Fremstilling af lerkar Lerkar var nødvendige overalt i hverdagen: til at spise og drikke af, lave mad i, opbevare korn og andre ting i.
Ved begravelser lagde man lerkar med mad og gaver ned i graven. Og når der skulle ofres til guderne, var det også godt at have et lerkar.
Vævning
At væve stof af uld var et stort arbejde. I mange kvindegrave er der fundet en spindeten, så det var nok kvindens arbejde at karte og spinde uld, samt at væve, farve og sy.
Mange håndværk
Af strå og kviste bandt man kurve til at opbevare ting i.
Med knogler, gevir og horn kunne man fremstille nåle, kamme, ringe, pilespidser og meget mere.
Af læder kunne blandt andet laves remme, sadler og sko.
Træ blev brugt til at lave redskaber som river, spader, økser, både og meget, meget mere.
FAKTABOKS: Hvordan lavede man jern?
Man skulle bruge: En lerovn og en masse træ og myremalm.
I mosen hentede man den våde myremalm, der blev ristet, så det kunne brændes.
I lerovnen lagde man så skiftevis trækul og myremalm og lod det brænde.
Ved den høje temperatur smeltede den jernholdige del ud fra malmen, som smeden så kunne smelte og forme til redskaber og smykker.