Skelettets størrelse fortæller, om vi har med et barn eller en voksen at gøre. Men hvor gammel var barnet eller den voksne, da han eller hun døde?
Det kan da gives et bud på efter at have undersøgt skelet og tænder. Dette bud kan, især når det gælder børn, være meget præcist. Vi udvikler os nemlig efter et nogenlunde fast mønster og det sætter sig spor på knogler og tænder.
Hos børn og helt unge (under 18-21 år) skal undersøges:
Rørknoglernes længde
Graden af forbening i knoglerne
Tænderne. Bl.a. ses på, om der er mælketænder, om nogle af de blivende tænder er brudt frem og om 6-års-tanden, 12-års-tanden og måske også visdomstanden er brudt frem.
Skal alderen på en voksen bestemmes, kigges på:
Kraniesømmenes sammenvoksning. Kraniet er sammensat af flere knogler. Og kraniekassen (den del af kraniet som omslutter hjernen foroven og i baghovedet) består af flere ”plader”. Hvor de støder op til hinanden, er der en zigzag-linje. Det er disse zigzaglinjer, som kaldes kraniesømme. Når man er fuldt udvokset, begynder kraniesømmene gradvist at vokse sammen og bliver med tiden mere og mere utydelige.
Hoftebenets sammenvoksning. Ligesom kraniet vokser hoftebenet gradvist sammen foran.
Forandringer på skelet og tænder, som skyldes alder og slid. F.eks. kan knoglernes ledflader være slidt blanke, eller der kan være spor efter slidgigt på knogleenderne.
Mennesket får to sæt tænder i løbet af sit liv:
mælketænderne og de blivende tænder. Når man vil bestemme alderen på et menneske ud fra tænderne, undersøger man først, hvilke tænder, der er brudt frem. Dernæst vurderes graden af slid på forskellige tænder. Tænderne slides ens hos folk med samme levevis. Skal slidet på et oldtidsmennekses tænder vurderes, må det sammenlignes med tandslidet hos nulevende naturfolk, der lever på nogenlunde samme måde.
Jernalder
