Hverdagen på en jernaldergård var lang og travl. Året rundt var der meget at lave, og alle måtte arbejde uanset alder og køn. Ingen var for ung eller gammel til at hjælpe til.
Det var mændene, der bar våben, gik på jagt og lavede de fleste af gårdens redskaber. De tog sig også af det tungeste arbejde med husdyrene og i marken.
Kvinderne lavede lerkar, kværnede korn, lavede mad og spandt ulden fra fårene, så de kunne væve nyt stof til dragter.
Børnene måtte tage deres del af arbejdet. Der var mange ting at gøre både på gården og i marken. De små børn kunne vogte dyrene, samle vilde planter, bær og frugter og hjælpe, når der skulle høstes og fodres dyr. Hver dag skulle der samles brænde. Når de blev ældre, kunne de malke dyrene og hjælpe med at kværne korn, høste og lave mad.
Man havde hverken køleskab eller fryser, så det, der ikke blev spist med det samme, skulle tørres, ryges eller saltes, og det var et stort arbejde.
Ud over det daglige arbejde skulle der også være tid til at lave nye lerkar og reparere redskaberne. - Og tid til at gå på jagt og tage på fisketur.
Men der var heldigvis også tid til at lege. I køkkenaffaldet kunne børnene for eksempel finde dyreknogler, der kunne kastes op i luften og lande på flere måder med hver sin værdi. Dyreknogler kunne også bruges som terninger, og et spillebræt kunne hurtigt ridses på et stykke træ, mens sorte og hvide sten kunne bruges som spillebrikker.
Jernalder
