Tordenkalven

Johannes V. Jensen har i sine Himmerlandshistorier beskrevet flere personer, som virkelig har eksisteret. Blandt dem er Tordenkalven den mest kendte.

Tordenkalven – som egentlig var døbt Christen Christian Larsen – var absolut en ener. Han blev født i 1816 ved Stenildvad i Aars sogn og var et ”uægte barn” (hans forældre var ikke gift). Familien var meget fattig. Allerede som 7-årig kom han ud at tigge mad til sig selv og familien. Da han skulle konfirmeres, måtte der lånes tøj ikke færre end syv forskellige steder, for at han kunne se ordentlig ud.

Efter konfirmationen tjente Christian på flere forskellige gårde, hvor han gjorde sig bemærket på grund af sine enorme kræfter. Da han skulle på session i Aalborg, blev han udtaget til infanteriet (fodfolket). Det passede absolut ikke Christian, som da også fik gjort sig så umulig, at han blev kasseret efter blot to dage i tjenesten.

Efter hjemsendelsen blev han ansat på herregården Lundbæk ved Nibe. Her indtraf en skæbnesvanger begivenhed: en dag forsøgte Christian at tilride en vild og helt ustyrlig hest, men hesten kastede sig bagover med Christian på ryggen. Resultatet var et knust lårben, som voksede forkert sammen. Benet blev skævt og en del kortere end det andet. Christian var blevet krøbling og måtte siden bruge både krykke og stok.

Ulykken betød, at Christian ikke længere kunne arbejde, så han begyndte at vandre fra gård til gård. Han blev vagabond og var det frem til sin død i 1891. Ind i mellem skaffede han sig lidt indtægt som skrothandler. Ret hurtigt fik han en stribe øgenavne, hvoraf det mest brugte blev Tordenkalven.

Tordenkalven var velkommen overalt og han kunne altid få et måltid mad. Det hang sammen med, at han var en slags omvandrende avis: han vidste alt, hvad der foregik på egnen, og bragte hilsner og beskeder videre fra familie og venner. Han havde usædvanlig gode talegaver – og humor. Han kunne altid synge en vise, også gerne temmelig vovede og uartige viser.