Heden og blæsten

Meget er forandret i Himmerland, siden Johannes V. Jensen beskrev egnen for snart 100 år siden. Landskabet – rammen for livet på egnen – er noget af det, som har forandret sig markant. Dengang var især vesthimmerland et nøgent hedelandskab. Blæsten har til gengæld ikke forandret sig! Den er stadig ligeså strid, som Johannes V. Jensen beskriver den i ”Himmerlands Beskrivelse”:

”(…) Det er skovløst, fuldstændig aabent Land, som Vinden suser hen over som over en Tagrygning. Den Blæst der kan staa her, Dage og Uger i Træk, med stadig samme Styrke, som en usynlig Bjælke i Luften, maa man vist søge saadanne Steder hen som til Tibets Højslette for at finde Magen til; jeg har da aldrig været paa nogen Plads i Verden, hvor det blæste værre, mere vedholdende og til alle Tider paa Aaret, end her. (…)

Saadan blæser det altid derovre. Men ved Jævndøgnstid eller om Vinteren kan Blæsten stige til en Storm som næsten river Vandet ud de Pytter og Damme der er i Landskabet. Saa er det for Manden om at krybe til Vejrs og efterse Møntørvene paa Rygningen af Husene. For faar Stormen først et Hul paa Straataget, gaar hele Længen. Pakkasser og Tønder og den slags Ting der ligger løse triller Stormen tidt ind i et andet Herred. (…)

I dette aabne Land hvor Vinden huserer er der ikke mange Holdepunkter for Øjet, Synskredsen brydes ikke af et eneste Træ eller et levende Hegn, udenfor Gaardene med deres tynde forblæste Haver, kun de vidt udbredte nøgne Jorder. Her er næsten ingen Herregaarde og kun faa samlede Landsbyer, men det meste af Landet er overstrøet med mindre Gaarde og Bolsteder, prikket af Huse saa langt Øjet naar. (…)”

Gengivet efter Johannes V. Jensen: ”Himmerlandshistorier”. Gyldendal 1995