En jernalderfamilie boede på en anden måde end vi gør i dag. Man boede i ”langhuse”. I langhusets øst-ende var stalden med dyrene, og i vest-enden, hvor solen varmede det meste af dagen, boede familien. Alle sov i det samme rum. Klik på huset for at få et større billede
Tømmeret i de fleste langhuse kunne holde omkring 30-40 år, så måtte man rive dem ned og genopbygge det hele igen. Det gode tømmer kunne heldigvis genbruges. Det var et stort arbejde og krævede et godt samarbejde mellem bopladsens beboere.
Fortællinger og spor efter langhuse
Jernalderfolkene kunne ikke selv skrive deres historie, men det gjorde romerne. Romerne havde nemlig et skriftsystem og skrev med latinske bogstaver, ligesom dem vi bruger i dag. En romer kaldet Tacitus skriver om husene i det kolde nord, at:
”..de anvender til alle formål råt og uforarbejdet tømmer.. Visse rum i huset bemaler de ganske omhyggeligt med en jordart, der er klar og strålende.” Tacitus (16,3)
Ifølge de romerske kilder lader det altså til, at folk malede væggene i huset i flotte farver.
Tolstrup bopladsen i Himmerland
I jorden kan man også finde mange spor, der fortæller os om, hvordan folk levede i jernalderen i Vesthimmerland. I Tolstrup ved Aars har arkæologerne fundet spor efter en landsby fra jernalderen.
Billedet nedenunder er fra en arkæologisk udgravning ved Aars. Her kan du se sporene i jorden efter ydervæggene og de stolper, der bar taget i et jernalderhus.
Et genskabt jernalderhus i Giver
På Historisk Værksted i Giver er der opført nogle huse, som det formodes de så ud i Tolstrup landsbyen ved Aars for 2000 år siden.
FAKTABOKS
Huset blev bygget med to rækker stolper, der bar taget. Denne type hus kaldes et treskibet hus.
Størrelse: Mellem 10 og 25 meter lang.
Materialer: Egetræ, græstørv, strå eller rør til tag. Ler og pileflet til vægge.
Man skulle bruge ca. 20 egetræer,
Egetræsstammerne kunne holde omkring 30-40 år i jorden.
Jernalder
