Kraniet fra Bislev

I udstillingen på Museumscenter Aars kan man se kraniet af Skandinaviens ældste mand. Kraniet er fundet i 1953 under tørvegravning i den sydlige del af Bislev Sogn i et område, som kaldes Hedegårde.

Det er den øverste del af kraniet – det man kalder kranietaget – og en del af næsebenet, som er bevaret. Resten af skelettet er aldrig fundet.

Kraniet er meget robust med kraftige spor efter musklerne og en tyk kranievæg. To steder er der mærker efter skader: i baghovedet og i panden. Manden har tydeligvis været i kamp og er blevet tildelt flere kraftige slag med en kølle eller lignende. Det er dog ikke slagene, manden er død af i en alder af 30-40 år. Mærkernes overflade afslører nemlig, at sårene er helet op.

Alene Bislevkraniets robuste udtryk afslører en høj alder. Jo længere tilbage i tid vi kommer, jo kraftigere er vore forfædres skelet. Før kraniet blev dateret ved hjælp af Kulstof 14 Metoden, vurderede en antropolog kraniet til at stamme fra jægerstenalder eller tidlig bondestenalder.

Kulstof 14 dateringen har imidlertid vist, at kraniet er næsten 10.000 år gammelt. Manden har således levet i jægerstenalderen i det det tidsrum, som kaldes Maglemosetiden. Dengang lå den nordjyske kystlinje næsten 60 m under det nuværende niveau og Danmark var landfast med England.